Iværksætterne - da Kolding blev moderne

Helle Juhl

Lørdag 11. september 2021

kl. 13.30 i Parkhallen,

Fynsvej 49, Kolding.

"Iværksætterne-

da Kolding blev moderne"

v/ Helle Juhl.

Formand Preben Meyer Petersen bød velkommen til de 67 tilmeldte medlemmer af foreningen. Nævnte at foreningen har en tradition for at begynde den nye sæson uden for lokaliteterne på KUC, og i år faldt valget på Parkhallen og et foredrag med Helle Juhl.

Ud over 20 årsdagen for terrorangrebet i USA kan vi se på deltagerantallet, at vi er i konkurrence med andre aktiviteter til Kolding, men er glade for, at så mange er mødt frem.

Helle Juhl er uddannet journalist i 1980 og har arbejdet ved flere dagblade bl.a. JydskeVestkysten.

Helle Juhl har skrevet adskillige bøger, og siden 1986 har hun arbejdet som freelance.

Vi glæder os til i dag at høre: Iværksætterne – da Kolding blev moderne.

Bogen: Iværksætterne – da Kolding blev moderne – historierne bag de 8 portrætter er fundet i samarbejde med Kolding Stadsarkiv i forbindelse med Koldings 750-års jubilæum i 2018. Bogen kan købes på Kolding Stadsarkiv.

Helle Juhl vil til dag fortælle om portrætterne af: Avismagerne Chresten Berg (Venstre) og Knud Hansen (Socialdemokratiet). Svogrene Karl Konstantin-Hansen, og Jens Peter Schrøder, DDMM samt revydronningen Maja Rasmussen, Sans Souci.

Vi går ca. 170 år tilbage i tiden, hvor der i Kolding var under 3.000 indbyggere, og byen sov lidt tornerosesøvn. Haderslev var på det tidspunkt større end Kolding. Kolding har siden middelalderen været en vigtig grænseby mod syd ved Kolding Å og Sønderbro. Grænsen blev senere i 1850-erne flyttet længere mod syd.

Det er også en tid, hvor der sker forskellige aktiviteter. N.F.S. Grundtvig var en af initiativtagerne til oprettelse af folkehøjskolen.  Andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen blev også grundlagt i denne tidsperiode.

Kolding er vokset meget på 170 år, idet flytning fra land til by har stået på i mange år, og det gælder også for de portrætterede personer, der alle var tilflyttere til Kolding.

Chresten Berg blev læreruddannet på Ranum Seminarium og flyttede til Kolding i begyndelsen af 1850-erne, hvor han blev femtelærer på Borgerskolen. Udover at være lærer engagerede han sig også i en række nye skoletiltag bl.a. den, der i dag er kendt under navnet Hansenberg. Efter ca. 10 år

i Kolding flyttede han til Bogø, hvor han havde fået et embede som førstelærer, men det var i Koldingkredsen, han blev valgt til Folketinget i 1865, og han forblev folketingsmedlem til sin død i 1891. Efter han blev politisk engageret, stiftede han De Bergske Blade, herunder Kolding Folkeblad i 1872.

Chresten Berg er begravet på Kolding Gamle Kirkegård. I begyndelsen af 1900-tallet blev der rejst en statue af ham på Banegårdspladsen i Kolding.

Knud Hansen blev født uden for ægteskab, og han blev sat i pleje hos en familie på Nordfyn. I 1887 flyttede han til Kolding, hvor han havde fået arbejde på Slotsmøllen. I de første år i Kolding var venstremanden Chresten Berg hans store forbillede, men så blev han grebet af tidens mange arbejdskampe, og han bekendte sig til arbejderbevægelsen og var med til at stifte Bryggeriarbejdernes Fagforening i Kolding og siden landsforbundet. Var aktiv i lokalafdelingen for Socialdemokratiet og blev mangeårig redaktør på Kolding Socialdemokrat. I 1903 går ham ind i lokalpolitik, og han blev i 1906 valgt ind i Kolding Byråd, og samme år stillede han også op til Folketinget, men her blev han først valgt ind i 1920 for Koldingkredsen. Da han blev borgmester i Kolding, forlod han Folketinget. Hans mærkesager som byrådsmedlem var skoleområdet og det sociale område. Bl.a. var han formand for fattigudvalget, da de Gamles Hjem Låsbyhøj blev bygget. Knud Hansen stopper som borgmester i 1943 og afgår ved døden til 1952.

Kolding Kommune har rejst en mindesten over Knud Hansen, som er placeret i Byparken.

Man kan sige både om Chresten Berg og Knud Hansen, at de var de ypperligste repræsentanter for folkets stemmer.

Konstantin-Hansen var født i København og blev uddannet maskinarbejder og konstruktør. Herefter tog han på højskole i Askov, hvor han møder sin senere kompagnon Jens Schrøder. Han mødte også Jens Schrøders søster, som han senere blev gift med, og dermed blev de også svogre.

I slutningen af 1880-erne startede de to svogre et maskinværksted ”Konstantin-Hansen og Schrøder” i lejede lokaler i Låsbygade, Kolding. Planen var, at de ville producere landbrugsmaskiner og lave forefaldende arbejde, men det blev dog inden for mejerisektoren, de skabte deres succes. I begyndelsen af 1890-erne var virksomheden vokset så meget, at man flyttede til en anden adresse i Låsbygade, og virksomheden blev omdannet til et aktieselskab. I 1905 bliver firmaets aktier opkøbt af De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik, og virksomheden fortsatte under navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik a.m.b.a. (DDMM) og med samme direktører. Over en årrække blev virksomheden flyttet til større lokaler i Munkensdam senere Olaf Ryes Gade. I 1977 fusionerede DDMM med to andre virksomheder og blev en del af Pasilac A/S. APV-Baker overtager Pasilac A/S, der senere blev opkøbt af SPX Flow Technology, og ved slutningen af 2016 lukkede afdelingen i Kolding helt.

Maja Rasmussen var født i Børkop og kom fra et Indre Missionsk hjem. Hun blev gift med Marius Rasmussen, og i 1949 forpagtede de Industrien i Kolding, der var blevet genopført efter en brand.

Marius kendte lidt til showbusiness, og allerede i 1951 kunne man opleve Sans Souci for første gang på Industrien, og han fortsatte med at lave forestillinger hver sommer, indtil sin død i 1966.

Maja sørgede for, at organisationen kørte, som den skulle, og ”The show must go on”. Hun får hjælp af Kurt Møller Madsen, Dan Christoffersen skrev mange revytekster, og kunstmaler Thomas Jørgensen lavede i mange år dekorationen til forestillingen. Sans Souci blev en platform for nye kunstnere, så som Birthe Kjær, Ole Søltoft, Gustav Winkler, Elga Olga, Dario Campeotto, Jan Schou m.fl. Sans Souci var med til at sætte Kolding på landkortet, og man kan vel sige, at Maja var Koldings revydronning, ligesom Lisbet Dahl er i dag i Cirkusrevyen. I 1980 overdrog hun styret til Jørn Poulsen, men fortsatte med billetsalget, indtil Sans Souci ophørte i 1990. I 1967 blev Maja Rasmussen kåret som ”Årets Kvinde”.

Maja Rasmussen levede til 2012 og blev 97 år, men de sidste år tilbragte hun på plejecentret Dreyershus.

Preben Meyer Petersen takkede Helle Juhl for et inspirerende foredrag. Flere af de tilstedeværende medlemmer udtrykte det samme.

Maja Rasmussen