Brændkjærkirken

Brændkjærkirken, Brændkjærgaard og Onkel Tom

Søndag 18. september 2022 kl. 14.00 i Brændkjærkirken. Foredrag v/ Thorsten Østergård suppleret af Svend Vølker.

Bestyrelsesmedlem Bent Jørgensen bød velkommen til de 98 deltagere til dette første arrangement i sæsonen 2022-2023.

Kirker er normalt ældgamle, men Brændkjærkirken er forholdsvis ny og en af de nyeste i Kolding. Thorsten Østergård har været med det meste af vejen, og Svend Vølker var tilsynsførende arkitekt på kirkebyggeriet, idet han var ansat hos arkitektfirmaet Henning Noes-Pedersen, Kolding.

Brændkjærkirken er en flot bygning, og mange mener, det er det flotteste kirkerum i byen.

Baggrunden for at Brændkjær Sogn blev oprettet i 1965 var, at befolkningstallet i den del af byen blev ved med at stige, og Kristkirken kunne ikke længere rumme de mange kirkegængere. Menighedsrådet i Kristkirken fik i 1950-erne nedsat et udvalg, der skulle arbejde med opførelsen af en ny kirke i den østlige del af sognet. Udvalget fik navnet ”Kolding Kirkekomité” og bestod af medlemmer fra Kristkirkens Menighedsråd, Sankt Nicolai Menighedsråd samt repræsentanter fra Kolding Byråd m.fl. Kirkekomiteen modtog et tilbud fra Arbejdernes Andelsboligforening om at erhverve grunden på Agtrupvej og accepterede dette. Kirkekomiteen bad arkitekt Henning Noes-Pedersen om at udarbejde en skitse til en kirke, der blev godkendt af AAB-boligforenings dommerkomité. Arkitektfirmaet foreslog bl.a., at kirkens gavl mod syd skulle have en stor mosaikrude, og det skulle vise sig at blive mere besværlig end som sådan. Der blev indhentet tre forslag på mosaikruden, og man foretrak maleren Preben Hornungs udkast. Pris kr. 270.000, hvilket var mange penge og ville svarer til kr. 3,9 millioner i dag. Statens Kunstfond gave afslag på ansøgning om støtte, og kirkekomiteen besluttede indtil videre at udskyde mosaikruden.

For at skaffe penge til kirkebyggeriet blev der iværksat forskellige indsamlinger. I maj 1958 blev der iværksat en husindsamling i hele Kolding. Godt 100 distrikter blev besøgt. Der blev afholdt kirkebasar på Industrien i 3 dage. I alt indsamlet i 1958 kr. 56.000. I 1965 en ny indsamling.

Det nye Brændkjær Sogn bliver udskilt 1. september 1965. I begyndelsen blev kapellet på Sønder Kirkegård benyttet til gudstjeneste. Brændkjærkirken er opført i flere etaper. Indvielse af 1. etape 24. april 1966. Onkel Tom overraskede alle ved at have skrevet digte i anledning af indvielsen 21 vers i alt. Men 26. april blev de offentliggjort i avisen, og her var der 26 vers.

”Onkel Tom”, hvis rigtige navn var Christian E. Kaae blev født i 1887. Opvoksede på en gård på Lolland, men landbrug var ikke lige ham. I flere år vandrede han rundt i mange europæiske lande. Han studerede ved Münster Universitet, hvor han læste filosofi, geografi, litteratur, nationaløkonomi og historie. På et tidspunkt endte han i Vonsild Skov og flyttede herfra til Brændkjærgaard, hvor han blev svinepasser og holdt øje med ”landevejens riddere”, at de ikke havde tændstikker, når de overnattede på gården. Da Brændkjærgaard blev revet ned i slutningen af 1950-erne, flyttede ”Onkel Tom” over i hønsehuset, hvor kirkens P-plads er i dag. ”Onkel Tom” flyttede senere af helbredsmæssige årsager til Overmarksgården. Her modtager han et brev fra Brændkjærkirkens Menighedsråd, at han ikke længere kan blive boede i hønsehuset. To murersvende gennemgår hønsehuset indvendigt, inden det blev revet ned. Man finder et større pengebeløb, som blev afleveret til kommunen og indsat på en bankkonto. ”Onkel Tom” forbandede menighedsrådet lige til det sidste for nedrivningen af hønsehuset.

Selve kirkebyggeriet skete i etaper og blev en længerevarende proces. Menighedsrådet havde på et tidspunkt et møde i Kirkeministeriet, hvor departementschefen her mente, at der skulle spares endnu mere, og her blev mosaikruden sparet væk. I stedet blev der isat klart glas.

Foredragsholderne havde sammenklippet billeder m.v. til en video, som blev afspillet, der viste byggeriet af kirken.

Lokale håndværkere, virksomheder, forretningsdrivende, spejdere m.fl. bidrog på hver sin måde positivt til byggeriet, bl.a. var det spejderne, der byggede klokkestablen, og alt dette sparede menighedsrådet en del penge på.

I slutningen af 1970-erne designede en elev fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, Finn Rasmussen ”sejl” udført i lyst lærred, der blev opsat indvendig bag det klare glas i gavlen mod syd (hvor mosaikruden skulle have været) for at tage noget af det stærke lysindfald. Nogle år senere designede samme kunstner tre udsmykninger, også i lyst lærred, til vinduerne mod øst. Begge dele er udført i samarbejde med kunstner Hilde Johnsen. Hilde Johnsen står også bag den smukke løber i kirken, som hun kalder ”vandre mod lyset”,

Kirkerummet fremstår i sin helhed som moderne og smukt.

Bent Jørgensen takkede de to foredragsholdere for deres historie og deltagerne for det fine fremmøde.