Formand Preben Meyer Petersen bød velkommen til de 114 deltagere samt til aftenens foredragsholder direktør Per Holm, BlueKolding.

Formanden kom endvidere med en opfordring til de fremmødte medlemmer om at melde sig, såfremt man havde interesse i at høre mere om bestyrelsesarbejdet i foreningen. Der skal vælges 2 nye bestyrelsesmedlemmer samt 1 suppleant ved foreningens generalforsamling i marts 2023, og medlemmerne står ikke ligefrem i kø for at komme i bestyrelsen.

Per Holm er uddannet ingeniør og kom til Kolding Spildevand i 2012. I 2015 skiftede selskabet navn til BlueKolding. Per Holm betragter sig selv som ”natmand i Kolding”.

I Afrika har man et ordsprog, der siger: ”Mange har levet uden kærlighed, men ingen har levet uden vand”.

Vand kommer ud af vandhanen, og vand forsvinder igen. Vi tænker bare ikke over det.

Kloakkens historie går langt tilbage til Romerriget. Arkitekt Hausmann, der var byplanlægger i Paris under kejser Napoleon og havde ansvaret for den nye byplan fra 1853 – 1870, har bl.a. tegnet de lange og lige boulevarder til centrale steder i Paris, og opførelse af nye kloakker, spildevand m.v. Koleraepidemier hærgede i Europa i løbet af 1800-tallet. I foråret 1853 blev København ramt af en voldsom koleraepidemi, hvilket skyldtes ekstrem dårlig hygiejne. Afføringsrester flød rundt i gaderne, døde dyr flød rundt i kanalerne, og drikkevandet var stærkt forurenet. Knap 5000 københavnere døde af kolera. Læger og myndigheder kendte ikke dens årsag, men var dog klar over, at manglende hygiejne var medvirkende årsag til epidemien. Først 30 år senere vidste man, at kolera smittede via bakterier i afføringen. Byens læger tog kampen op, men byens magthavere var ikke lette ”at flytte”.

Befolkningstallet begyndte at stige i byerne, men man måtte ikke bygge uden for voldene. Dette indebar, at der var mange trængende beboere, der delte samme lokum. Lokummerne blev tømt af natmændene, der kørte det væk i utætte vogne.

I Kolding bygges der et ”kolerahus” uden for byen. Kolerahuset findes endnu, men er nu ombygget til privat bolig. Heldigvis blev der ikke brug for huset, da ingen i Kolding fik sygdommen,

De første kloakker i Kolding blev anlagt i 1870-erne, der førtes direkte ud i Slotssøen. Ingeniør H.P. Clausager, Kolding, var af den opfattelse, at kloakvandet skulle væk fra Slotssøen. I 1933 blev der udledt urenset spildevand fra 17.000 borgere og en masse virksomheder direkte ud i Kolding Fjord. Dette var dog ikke specielt for Kolding. Andre kystnære byer gjorde det samme. Det blev dog efterhånden klart, at fjorden ikke kunne modtage hele byens urensede spildevand.

Der fandtes også natmænd i Kolding helt op til 1950-erne måske endda senere. Det foregik med hestetrukken natvogn, og indholdet blev hældt ud ved Dyrehavegård i store bassiner.

Kolding fik sit første rensningsanlæg med to tanke samt bassiner i 1960-erne ved Østerbrogade og Kolding Å.  Samme sted som BlueKolding har til huse i dag. I 1970-erne blev miljø et vigtigt emne, og Danmark får sin første miljølov i 1973 samtidig med, at Miljøministeriet blev oprettet. Senere i 1980-erne blev Danmarks første vandmiljøplan vedtaget. Det er et meget kompliceret område med stort politisk fokus på, og som følge deraf har BlueKolding også ansat jurister til at holde styr på lovgivningen.

Kolding Rensningsanlæg er nu flyttet ud af byen til Agtrup og hører til blandt de mest avancerede danske rensningsanlæg. Det rensede spildevand udledes i Lillebælt via en spildevandsturbine i Stenderupskovene. Den udnytter de 11 milliarder liter renset spildevand hvert år, der kommer fra rensningsanlægget. Bl.a. bliver den orangefarvede bygning ved Kolding Åpark opvarmet med fjernvarme fra spildevand. BlueKolding kan opvarme ca. 5000 husstande mere, men desværre kan lovgivningen på området ikke følge med.

”Hvordan skal vi efterhånden håndtere alt det vand, der kommer ned fra oven”? I forbindelse med byggeriet af Rema 1000 og Lagkagehuset i Sydbanegade, blev der anlagt et stort regnvandsbassin til at afhjælpe de store regnmængder. Ved Seest Mølleå i Hylke er der oprettet 2 vandparkeringspladser, der skal stoppe oversvømmelser i Kolding by ved store vandmængder med kraftig regn. Der har været 2 hundredårshændelser på 10 år.

BlueKolding er ejet af Kolding Kommune. Har 50 ansatte fordelt på administration, ingeniører og håndværkere.

Der var rigtig stor spørgelyst fra deltagerne i salen, og Per Holm svarede på en sjov og humoristisk måde og måtte til sidst også tage tavlen i Auditoriet i brug for at tegne og forklare.

Preben Meyer Petersen takkede Per Holm for den indsats, han havde ydet, som virkelig har været en fornøjelse.