Bent Jørgensen bød velkommen til de 63 deltagere samt til aftenens foredragsholder stadsarkivar

Lene Wul.

 

Foredraget var oprindeligt programsat til januar 2022, men blev aflyst på grund af corona restriktioner, men heldigvis gav Lene Wul tilsagn om at gennemføre foredraget på et senere tidspunkt, og det bliver så i aften.


I Kolding Kommune er der kun ganske få gade- og vejnavne, der er opkaldt efter lokale historiske kvinder. Højst 34 og heraf er der 2 Margrethesvej – 1 i Kolding og 1 i Vamdrup. Da Tombolapladsen for et par år siden blev renoveret og skulle have et nyt navn, blev der udskrevet en konkurrence, og der kom mange forslag, men kun 25 relaterede til historiske eller nulevende personer og heraf kun 1 kvinde nemlig Dronning Dorotheas Plads. Da der er en Dronning Dorotheas Vej i Kolding i forvejen, blev et andet navn valgt til pladsen.

Dronning Dorothea (1511-1571) var på mange måder en rollemodel og stærk personlighed. Hun er den kongelige person, der har boet længst tid på Koldinghus. Hun var gift med Christian 3., med hvem hun fik 5 børn. Da han dør i 1559 får hun overdraget Koldinghus og Sønderborg Slot. Hun bevarede som enkefrue en stærk tilknytning til Kolding. Hun lod opføre Latinskolen, Kornmøllen (senere Slotsmøllen) og et saltværk i Harte. Hun dør i Sønderborg i 1571 og bliver begravet i Roskilde ved sin ægtefælles side.

 

Der har levet kvinder, som har været med til at forandre verden, og alle har en plads i historien, men kildematerialet er ret sparsomt. Kvinder synes ikke, de er noget særligt og derfor relaterer over 90% af materialet til mænd.

Kvindernes Bygning, Slotsgade 1, Kolding kunne i oktober i år fejre, at det var 100 år siden, bygningen blev indviet. I forbindelse med stadsarkivets research omkring kvinder i Kolding, åbnede det op for mange nye fortællinger og vilde historier. En særlig generation af kvinder født i slutningen af 1800-tallet.

Catharine Wernicke (1788-1862) født i Kolding, hvortil familien var flyttet fra København. Hun var meget interesseret i at lære at spille på klaver, men hendes far, der var tidligere kapelmester, var ikke umiddelbart interesseret i at undervise hende. Først da hun var 10-11 år forbarmede han sig over hende og begyndte at undervise hende. Som 18-årig blev hun præsenteret for publikum i Hamborg. Hun havde en lang koncertkarriere og spiller bl.a. for Steen Steensen Blicher, der skrev et hyldestdigt til hende. Hun blev gift med skolemanden F.C. Schouboe, og efter hans død boede hun en årrække i København, men flytter senere til Kolding, hvor hun underviste i musik.

Helen Clay Pedersen (1860-1950) født i det sydlige London. Her møder hun gartnerelev Anders Simonsen Pedersen. De bliver gift i Andst Kirke, og han etablerer gartneriet ”Aalykke”, og hun havde en blomster- og grøntsagsbutik i byen, som hun sælger i 1917. Hun engagerer sig og bliver valgt som formand for Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds. En post som hun havde i næsten 35 år. Kolding blev en foregangsby for Dansk Kvindesamfund. I 1913 stillede hun op til kommunevalget og bliver valgt ind for en periode. Hun engagerer sig meget i kvindedebatten både nationalt og internationalt.

Der var stor respekt om hendes arbejde også blandt mænd. Manden var god til at støtte hende, og man kan sige, at de levede et moderne liv med opdelt ægteskab.

Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) født Brodersen på Thygesminde i Sønder Stenderup. Hun blev den første kvindelige billedhugger, der udførte nogle store billedhuggeropgaver bl.a. en rytterstatue af kong Christian den 9., der står på Christiansborg Ridebane samt en bronzeskulptur til Ribe Domkirke samt flere i Kolding. Hun blev gift med komponisten Carl Nielsen, og de fik 3 børn. Glyptoteket havde i 2021-2022 haft en særudstilling om hendes værker m.v.

Theodora Deissner (1875-1960) blev født i Kolding. Hun tog lærerindeeksamen og blev ansat som vikar og senere fastansat lærerinde på Borgerskolen. Hun bliver senere ansat ved Forskolen, der havde elever fra 1. og 2. klasse. Skolens overlærer stopper, og der skal findes en ny. En overlærer på det tidspunkt, er det samme som en skoleleder i dag. Det blev ikke så let at ansatte en kvinde i en overlærerstilling, idet der ingen lovhjemmel fandtes på området uden for København.

Der var stor opbakning fra skolens lærerinder samt fra Helen Clay Pedersen, Dansk Kvindesamfund i Kolding. Dette resulterede i en lovændring, og hun blev den første kvindelige overlærer i provinsen.

Hun blev aldrig gift, men boede sammen med sine søskende, der heller aldrig giftede sig.

Helene Hørlyck (1866-1934) bliver født i Kolding. Hun bliver gift med Hans Hørlyck, og de flytter til Vamdrup. De rejste nogle år til New York USA, men vender tilbage til Vamdrup og senere Kolding. De fik 10 børn sammen. Hun udgiver sin første bog ”Frit Samliv”, og det bliver starten på en et langt forfatterskab med over 50 bøger. Hun var medlem af socialdemokratiet, men var ikke gode venner med Knud Hansen. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund i Kolding, hvor hun også var bestyrelsesmedlem. Hun udtrådte af folkekirken i 1924.

Harriet Daugaard (1887-1980) var datter en frimenighedspræst fra Aagaard. Hun tog forskellige kurser bl.a. inden for gymnastik. Hun rejste til England, hvor hun arbejdede som gymnastiklærer. Hun vendte tilbage til Danmark og giftede sig. Ægteparret bosatte sig i Kolding, hvor hun blev medlem af Dansk Kvindesamfund i Kolding. Dansk Kvindesamfund begyndte at afholde kurser og foredrag om sundhedslære, seksualundervisning m.v., og i over 30 år rejste hun i hele Jylland som repræsentant for Dansk Kvindesamfund. Parret flyttede senere til Osted ved Roskilde, hvor hun blev valgt ind i sognerådet for Venstre. Hun blev senere hyldet for sit arbejde med seksualoplysning.

Alba Christensen-Dalsgaard (1878-1950), blev Koldings første kvindelige byrådsmedlem, da hun blev valgt ind for Venstre, nok lidt overraskende for hende selv, idet hun var datter af en fabrikant i Kolding, der som oftest tilhørte det bedre konservative borgerskab. Som 20-årig i 1899 giftede hun sig med E. Christensen-Dalsgaard, der var bondesøn fra Silkeborg-egnen og var glødende venstremand. Måske fik hun sin tilknytning til Venstre fra ham. E. Christensen-Dalsgaard havde overtaget Kolding Realskole tilbage i 1890, og som blev drevet af familien Christensen-Dalsgaard frem til 2015. Hun bliver efter brylluppet ansat som lærerinde på skolen, hvor de blev kaldt ”Moster og Gamle”. Lidt specielt. Parret ledede skolen indtil 1940-erne, hvor de lod sig pensionere.

Elisabeth Eff (1894-1981) var datter af konsul Eff. Hun havde universitetsuddannelser fra udenlandske universiteter. Hun blev valgt ind i Kolding Byråd 1858-1966 for Det Konservative Folkeparti. Hun fik bl.a. sæde i Civilforsvarskommissionen, hvilket muligvis skyldes, at hun havde i en længere periode havde været formand for Danske Kvinders Beredskab i Kolding. Hun var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var under Koreakrigen med skibet Jutlandia i Korea for at transportere sårede soldater til Europa. Hun var ugift.

Gunhild Due (1929-2021) var datter fra et husmandssted, og hun blev sendt ud at tjene som 13-årig, selv om skolen havde anbefalet, hun kom i realskole, men dette havde familien ikke råd til. Som 19-årig blev hun gift, og familien flyttede til et landarbejderhus ved Kolding, hvor hun blev hjemmegående og passede hjem og børn. Hun engagerede sig i Dansk Kvindesamfund i Kolding og melder sig ind i Socialistisk Folkeparti (SF). Blev valgt ind i folketinget for SF 1964-1971 samt i Kolding Byråd fra 1964-1971. Hun var begge steder meget engageret i kulturpolitik. Blev også flittigt benyttet som foredragsholder gennem mange år.

 

Bent Jørgensen takkede for fremmødet samt for et spændende foredrag.